Berber tæppe: ægte håndknyttede tæpper fra Marokko

Det mest kendte er Beni Ourain: cremehvidt, med mørke ruder og høj luv. Beni Mrirt er tættere og tungere, ofte næsten ensfarvet eller med mønster i relief. Azilal er det farverige tæppe fra Høje Atlas, med frie motiver på lys bund.

Beni Mguild kendes på sine dybe røde og lilla toner, Boujaad på varm rosa og orange. Boucherouite knyttes af stofstrimler, og kelimen er fladvævet, uden luv. Alle regnes som berbertæpper, men de ser vidt forskellige ud.

Den, der ser et håndknyttet berbertæppe for første gang, bemærker, at linjerne ikke er snorlige, og at den ene side nogle gange er et par centimeter bredere end den anden. Det er ikke en fejl. Væversken spænder kæden op på øjemål, arbejder i ugevis på det samme tæppe og tegner motiverne efter hukommelsen. De små afvigelser er netop det, en maskine ikke kan efterligne, og de er grunden til, at ingen to tæpper er ens.

Fåreuld fjedrer tilbage, holder på varmen og afviser snavs et kort øjeblik takket være uldfedtet, lanolin. En høj luv på to til fire centimeter er blødest og hører hjemme i stuen og soveværelset. En lavere luv er lettere at holde ren og passer bedre i entréen, spisestuen og der, hvor der bliver gået meget. Uld dæmper desuden lyd, hvilket man straks mærker i et rum med hårdt gulv.

Den mest valgte størrelse ligger omkring 200 × 300 cm og passer til en tre-personers sofa. Til en stor stue eller en hjørnesofa vælger man 250 × 350 cm, til et åbent køkken-alrum 300 × 400 cm. Markér målet med malertape på gulvet, før du bestemmer dig: så ser du med det samme, om møblernes forben kommer til at stå på tæppet, og om der bliver 20 til 40 cm synligt gulv hele vejen rundt.

Støvsug hver uge uden roterende børste. Dup spild med det samme med en hvid klud og koldt vand; gnider du, presser du pletten ned i ulden. Læg et skridsikkert underlag under tæppet, især på et glat gulv. Vend tæppet to gange om året, så sol og gangarealer slider jævnt, og få det vasket professionelt med nogle års mellemrum.